Translation:Storyline Final/da

From UFO:AI

Sekvenser

"Introduktion"

[intro_sentence1] Året er 2084. Jorden, aldrig det mest stabile sted, oplever en fredelig tid. Den voldsomme start på 2000-tallet er for længst forbi, gamle minder, men ikke så langt væk, at 2000-tallet er blevet glemt. For de fleste af jordens befolkning er den 2. kolde krig en mørk skygge i det forgangne, præcis som verdenskrigen var for deres børn.

[intro_sentence2] Konflikter er blevet mindre udbredte nær slutningen af århundredet da ny teknologi og medicin er blevet tilgængelig for den tredje verden. Selv om terrorismen er blevet mindre efter den 2. kolde krig, med al dens smerte og umenneskelige gerninger, findes den stadig i tankerne hos folket, fra det gamle Amerika til det indiske kontinent. Klassekampen sker nu igennem den politiske magtkamp da alle nationer er garanteret en lige repræsentation i FN, og den globale levestandard stiger langsomt selv for de mest udsatte hjørner af planeten. Landene er styrket og har stabiliseret sig omkring et omorganiseret Forenede Nationer som det er lykkedes at få verdens lande til at enes om. Mindre nationer, først skræmte af de magtfulde nationer Kina og Den Europæiske Union, er selv gået sammen til magtfulde politiske fællesskaber - og har siden opdaget at de ikke har nogle naboer som de kan slås imod. For første gang i menneskenes historie er der lov og orden i mere end 3/4 af verdenen.

[intro_sentence3] For mange mennesker ser verden lys ud.

[intro_sentence4] Det første angreb sker mod byen Mumbai den 3. marts 2084. Seks små ufoer dukker op ud af ingenting og flyver skrigende mod jorden, uden at de bliver opdaget af de store radarinstallationer som dækker skyerne over Mumbai og lander i den højest befolket by på jorden. De giver ingen advarsler, ingen forklaring. 20.000 uskyldige civile og tre bataljoner fra elitetropperne bliver massakreret igennem tolv brutale timer inden en stor fælles styrke får stoppet de udenjordiske raseringer. Lige så hurtigt som de kom, lige så hurtigt trækker de deres fartøjer tilbage og forsvinder ud i rummet igen og efterlader kun de stille gader i Mumbai som bevis for hvad der er sket.

[intro_sentence5] Et ekstraordinært møde i FN fører ikke til noget. Angrebene fortsætter med kortere og kortere mellemrum, større og kraftigere end tidligere, denne gang i Bonn, Johannesburg og Bangkok. Nogen nationer forsøger med diplomati og sender beskeder på tusindtals forskellig sprog til de fremmede som hærger i de forskellige lande. Deres beskeder ignoreres. Inden for et par timer er alle tre byer tømt for menneskeligt liv. Angrebene er ovre præcis når de forskellige militære styrker har fået bekræftelse på at slå igen. Rumvæsenerne efterlader intet uden beton og blod. Alle ufoer forsvinder uden spor - men ingen tvivler på, at de kommer tilbage.

[intro_sentence6] 87 timer efter det første angreb på Mumbai erklærer jorden krig mod rumvæsenerne. I over to uger kæmper menneskenes styrker så godt de kan for at afværge de angribende rumvæsener. De taber oftere end de vinder.

[intro_sentence7] Da kun et alternativ står tilbage tager FN aktion. Forældet udstyr hentes frem, noget af det ældre end et århundrede, og det tidligere sovende antirumvæsenbureau fra det tidligere Amerika - FALANKS - genopstår under FN's auspicier. Dets opgave er at kæmpe mod truslen fra rumvæsenerne og sikre, at den menneskelige race kan overleve, uanset prisen.

[intro_sentence8] Finansieret af alle otte politiske kræfter, og sammenlægningen af disses elitesoldater, er FALANKS det bedste af de bedste. Det er jordens første og eneste forsvarslinje. De må ikke fejle, for hvis de gør, vil menneskeheden ikke overleve.

"Første instrukser"

[prolog_sentence1] TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Atlanterhavskommandoen

[prolog_sentence2] FRA: Generaldirektør Mahouf Serra, Forenede Nationer, New York

[prolog_sentence3] DATO: 21. marts 2084

[prolog_sentence4] EMNE: Held og lykke

[prolog_sentence5] Velkommen til din nye post, øverstbefalende. Du har nu fuldstændig kontrol over FALANKS indsatsstyrker mod rumvæsenerne. Din opgave er at beskytte jordens befolkning og stoppe rumvæsenernes trussel uanset prisen. Hvordan du gennemfører dette er helt op til dig, vores eneste krav er at du har held med opgaven.

[prolog_sentence6] Din første opgave er at opbygge et hovedkvarter. FN har adgang til militærbaser over hele verden, så du kan vælge hvilken region du vil som base for dit hovedkvarter. Vælg placeringen med omhu, da den bliver en del af udviklingen for FALANKS-projektet.

[prolog_sentence7] En nylig gennemført analyse af angrebene mod Mumbai og Bonn har fastslået at ufo-observationerne og rumvæsenernes aktiviteter fokuserer på de mest befolkede regioner på jorden, inklusive kysterne af Nord- og Sydamerika, Europa, Fjernøsten, den sydlige og mellemeste del af Afrika samt Australien. Du bør inkludere disse territorier i dine operationer.

[prolog_sentence8] Når du har bygget din første base op, så skal du forberede dine soldater. Rekrutterne som vi har tildelt til FALANKS skal stationeres på dit luftfartøj og siden udrustes før indsættelse i kamp.

[prolog_sentence9] Tag hånd om dem, øverstbefalende. Resten af os regner med dig.

[prolog_sentence10] Det var alt. Held og lykke og jeg ønsker dig en god jagt.

(Se prologue for oversættelser.)

Ufopædiartikler

"Den politiske situation før invasionen"

I året 2084 er jorden i bedre form end den har været i et hundrede år. For første gang er fred og samarbejde normen fremfor undtagelsen. Den nuværende situation kan kun forklares ud fra den brutale historie i det 21. århundrede.

I det første årti af det 21. århundrede var Mellemøsten den største bekymring i verden. Spændingen øgedes da Iran, Syrien, Jordan og Afghanistan dannede Mellemøst-alliancen, en politisk gruppering der skulle forene den islamiske verden. Snart efter gjorde valg i Irak at USA mistede indflydelse i landet, og Irak blev en del af Mellemøst-alliancen sammen med Pakistan og Libanon senere det år. Som modspil tilsluttede Israel sig den udvidede Europæiske Union, og kom derfor ind under den mere strikse EU-lovgivning vedrørende menneskerettigheder og krigsførsel. Dets militære tilstedeværelse i regionen blev markant reduceret over årene som en følge deraf.

Da 2009 blev til 2010 blev fokus dog fjernet fra Mellemøsten da Kinas øgede styrke begyndte at vise sig. Folkets republik havde bidt af sine naboer i flere år, men i december 2010, efter årtier med hårde ord og truende attituder, blev Taiwan erobret i en omfangsrig kinesisk militær invasion. FN udsendte flere reprimander som blev ignoreret. Det internationale samfund debaterede sagen, men gjorde intet.

Den 2. kolde krig mellem USA og Kina begyndte da Kina besatte Nord- og Sydkorea i 2012, efter at hemmelige agenter var lykkedes med at afkoble hele Nordkoreas atomarsenal under den 3-dage lange invasion. Den veltrænede og veludrustede folkets hær var langt større end de koreanske divisioner; de besatte begge lande lang tid før koreanerne kunne få hjælp fra andre. Invasionen blev endnu et nederlag for FN og kølige diplomatiske forbindelser mellem Kina og Rusland varede i årtier.

Spændingerne omkring i verden forblev store under den 2. kolde krig, med oprør som en del af hverdagen i de af Kina netop besatte områder, men i enden var hverken Kina eller USA klar til at bruge atomvåben.

Krigen endte teknisk i 2031, da den amerikanske økonomi styrtede sammen på grund af et ekstremt stort militærbudget og renterne til dækning af underskuddet på handelsbalancen overgik hele landets bruttonationalprodukt. I mellemtiden tog Kina førertrøjen i verden uden helt at vide hvad eller hvordan de skulle bruge den. Landets ledere blev bedøvet af magten, en smule for sulten, og en smule for stolt. De brugte hæren til at gennemføre deres beslutninger og forsøgte at føre landet tilbage til et stalinistisk styre fra det 20. århundrede. Folket var ikke enig.

Den følgende borgerkrig var den største jorden havde set. Officerer henviste ofte til den som et barn af Vietnam og 1. verdenskrig. Der var bombninger af hele befolkningsområder, massehenrettelser af krigsfanger, og taktiske atomvåbenangreb på flere byer - inklusiv Shanghai, Seoul og Ny Delhi - den 7. juni 2034. Regeringsloyalister smed i alt seks 50-tons bomber på stærkt befæstet oprørspositioner, inklusiv de civile befolkningsgrupper som oprørerne beskyttede.

Loyalisthæren fik massive deserteringer i de følgende dage; det var den enkelte begivenhed som til sidst førte til regeringens afgang. Mere end seks millioner liv blev tabt før loyaliststyrkerne overgav sig den 15. august 2036; efter hårde kampe hvor de anvendte den brændte jords taktik, mens oprørerne langsomt tvang dem ud i Det Indiske Ocean. Dette blev den officielle afslutning på den 2. kolde krig.

"Efter krigen"

Asiatiske Republik

I årene der fulgte lod den reformerede kinesiske republik -- med sit gamle førkommunistiske navn -- sine erobrede territorier gå, inklusiv dem der blev besat for hundreder af år siden. De fik et valg mellem uafhængighed eller en plads i det nye regeringsråd som en lige og respekteret partner i den nye republik. Af de kæmpende på oprørssiden igennem hele borgerkrigen var Taiwan den første der slog sig sammen med den nye republik. De kom overens med hovedlandet efter at den kommunistiske regering overgav sig. Taiwan blev hurtigt en vigtig spiller i det nye råd og stod bag at de tilfangetagende regeringsledere blev sendt til Haag til krigstribunalet anklaget for krigsforbrydelser. Nordkorea, endnu en oprørsnation, valgte også at blive i republikken. De kunne se muligheder for en bedre økonomi og frihed fra et diktatur. De ville ikke blive skuffet.
Den kinesiske økonomis genopståen blev anset som et mirakel af samtidens historikere. Det første gennembrud i nanoteknologi blev gjort af kinesiske videnskabsmænd, hvilket indbragte store medicinske og industrielle ordrer fra hele verden. På trods af gammelt had og mistro, tilsluttede andre østasiatiske lande sig langsomt republikken, som snart blev omdøbt til Den Asiatiske Republik for at ære sine nye medlemmer. Selv Japan tilsluttede sig til sidst for at give ekstra liv til sin stagnerende økonomi og befolkning som var blevet formindsket under krigsårene. Republikken fortsatte hovedsagelig tro mod sine principper da borgerkrigen stadig var frisk i erindringen. Igennem årene fik den ry for at håndtere sine medlemslande i en god tone, og opbyggede dermed nok tillid og solidaritet til at den nu kan tale med en stemme for alle de mange milliarder af mennesker i Sydøstasien.
I dag er Den Asiatiske Republiks økonomi genskabt og stærk på grund af nanoteknologien og holografik. Republikken har en stærk og opdateret hær, trænet til en højere standard end noget andet land.

De Revolutionære lande

Efter at USA og Kina begge faldt, gik socialismen op og ned i sydamerika i efterkrigsårene. Den økonomiske død i USA bragte en lavine af revolutionære følelser, hvilket overbeviste adskillige nationer om at gå væk fra kapitalisme. Men da den demokratiske grundstruktur delvist var på plads, i de fleste lande, blev det muligt at lave det ideelle folkestyre uden korruption. Denne nye bølge formåede at koble demokratiske principper sammen med socialistiske idealer.
Hele kontinentet var chokeret over atomangrebet på Shanghaj, uden den 2. kolde krig, som blev vist på fjernsyn lige op til det sidste sekund. Den nye bølge led et større tilbageslag da Kina faldt. Med dette første hånds indtryk af hvad der kunne ske, hvis revolutionen gik over i diktatur og totallirisme, tog det ikke lang tid for lederne at reagere.
Adskillige diktaturer prøvede at bruge tommelskrue metoder for at forhindre oprør i at opstå. Dette medførte negative reaktioner i større demokratiske lande, især Cuba, Brasilien og Argentina. Pludselig var den sidste arabiske konge uden venner.
En efter en, overgav de sig under det folkelige og politiske pres og blev erstattet af folkevalgte organer. Revolutionen skete hurtigere og hurtigere, fremfor at gå langsommere. Der blev opmuntret til større større samhandel, bedre integration og til sidst fulgte de Europas eksempel med åbne grænser.Et nyt motorvejsnet over hele kontinentet styrkede økonomien og tillod bedre dyrkelse af landbrugsjorden. Syd Amerikas natur rigdomme blev udnyttet som aldrig før og de krævede kun rimelig betaling for alt sammen.
I dag er medlemslandene så tæt knyttet at de er at betragte som en enhed: De revolutionære lande. En fælles regering repræsenterer det samlede kontinent og de administrerer et økonomiske lokomotiv, som kun overgås af den Europæiske Union. Deres militær er lille men med det nyeste i udstyr. Deres træning er dog ikke exceptionel.

Forende Amerika

Da USA's økonomi startede med at bryde sammen i de sene 2020'ere, flygtede flere og flere mennesker til de grønnere græsgange i Canada og, ironisk nok, Mexico. Dollarværdien dykkede til nye dybder, hvilket gjorde millioner af mennesker ludfattige, indtil dens værdi blev fastfrosset af verdensbanken og det internationale bankvæsen. USA blev underlagt en brutal reform plan, som krævede at halvdelen af militærudstyret blev solgt eller lagt i mølposen. For at kunne håndtere betalingen af gælden på 16 trillioner dollars, blev renten også fastfrosset og eksporten gik over til teknologi og luksusvarer. En succesfuld omstrukturering af NASA, kombineret med et funktionelt prototype rumfly, ændrede det rummet til en pengemaskine for efter-kollaps USA. Cape Canavaral begyndte at tilbyde de billigste rum opsendinger i verden, først med deres prototype, senere med fuldt funktionsdygtige rumfly. Dette var en væsentlig faktor i at hjælpe det gældsplagede land til at kæmpe sig mod sorte tal.
Samarbejdet mellem de nord amerikanske stater begyndte med økonomisk hjælp fra Canada og Mexico, som måtte se deres eksport til USA blive faretruende lav. Så de valgte at hjælpe deres vigtigste handelspartner. Det stigende antal immigranter hjalp også til at styrke båndene. I den mest uventede politiske omvæltning, valgte Mexico den amerikanske immigrant Esteban Villa-Lobos Garcia som præsident.
Valget blev meget omstridt, men valget stod fast efter to om tællinger, og den nye præsident blev indsat i juli 2042. En kombination af sund politik og personlig karisma samlede det meste af landet omkring Garcia, så han foreslog "Planen for i morgen".
I følge planen skulle Mexico, Canada og USA samles til et land for at bringe den nord amerikanske supermagt til live igen. Efter et antal kontroversielle folkeafstemninger besluttede et flertal i alle 3 lande at vedtage "Planen for i morgen", 52% i USA, 64% i Canada og 71% i Mexico. Sammenslutningen blev endeligt afsluttet i 2050, og skabte Forenet Amerika, ud af de dominerende lande i den Ny verden. Den voksende rumfarts industri spredte sig hurtigt i hele det nye land, og på trods af mindre tilbageslag, rullede nord amerika fremad mod helbredelse.
I dag er FA's gæld skrumpet fra 16 trillioner til 2 og levestandarden er næsten tilbage til hvad den var før sammenbruddet. FA har den mest avancerede rumfarts industri i verden og NASA udfører næsten 70% af alle kommercielle rumopsendelser. Det eksporterer umådelige mængder af varer til hver eneste nation i verden og den forventes at landet er solvent om mindre end 3 år. Militært er FA den svageste gruppe af alle mega-nationerne. Det har kun en begrænset frivillig hær og meget lidt forsvarsbudget som krævet af verdensbanken. Trods dette er FA's styrker meget veltrænede and dreje på en 50 øre, og nå et hvert sted i landet på under 2 timer.

Store Europæiske Union

Langsomt men sikkert udvidede den Europæiske Union sine grænser mere og mere for hvert årti der gik. Det udvidede for første gang i mellemøsten da det optog Israel som tilknyttet medlem i 2011, og gav siden fuld medlemskab til både Israel og Tyrkiet i 2017. Adskillige øer i atlanterhavet blev også optaget ved samme resolution, hvilket gjorde den til den største udvidelse af EU i det 21 århundred.
Efter Israel's kontroversielle optagelse som tilknyttet medlem, vedtog EU mere stramme regler for menneskerettigheder, religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat. EU var først til officielt at anerkende den mellemøstlige alliance, og skabte dermed tætte bånd med alliancen -- på trods af USA's protester -- i håbet om at begrænse kulturforskellen og den evige trussel om terror. For det meste med succes.
I 2028 erklærede Grønland -- som havde vokset sig stærk p.g.a. immigration fra USA -- sig uafhængig af Danmark. Ingen kampe blev udkæmpet; den danske regering anerkendte modvilligt uafhængigheden p.g.a. politisk pres fra de øvrige europæiske lande. I de følgende måneder overvejede Grønland kortvarigt at slutte sig til USA som vasal stat, men ombestemte sig da EU tilbød fuldt medlemskab. Dette sammen med adskillige atlanterhavs øer som forlod USA's beskyttelse, fik EU til ændre sit navn til "Store Europæiske Union".
Efter afslutningen af den 2. kolde krig, har SEU altid være forrest i den politiske udvikling. Det var den eneste vestlige nation som støttede Mellemøst alliancens mistillidsvotum i det gamle Forende Nationer, efter FN's komplette mangel på handling under den kinesiske udvidelse og følgende borgerkrig. SEU var også stærke støtter af alliancens forsøg på at skabe et nyt FN med lige repræsentation for alle verdens nationer og med vilje nok til at leve op til de principper som den blev skabt på.
I dag er SEU den stærkeste økonomiske og politiske magtfaktor i verden. Desværre gør det omfattende bureaukrati og store antal medlemmer -- medlemmer som ikke altid ser ens på tingene -- det langsomt til at manøvre på alle måder. Dets militær er stort og stærkt men dårligt organiseret, hvor hver enkelt hær holder sig til sit sprog og traditioner. Militært samarbejde er vanskeligt at opnå og kræver masser af papir skubberi. SEU leverer størstedelen af FN's tropper, men de bruges udelukkende til fredsbevarende operationer. Hvor vidt SEU's militær har mistet sin skarphed eller ej, har været debatteret i Bruxelles i mange år, og ser ikke ud til at der bliver truffet en beslutning i nær fremtid.

Mellemøst alliancen

Oprettelsen af den Mellemøstlige alliance, var en stor overraskelse for alle, inklusiv de folk som den omfatter. Den blev udelukkende lavet for at svække den vestlige indflydelse i mellemøsten. Hovedaktørene og de første medlemer - Iran, Syrien, Jordan og Afghanistan - havde aldrig tænkt sig at at alliancen skulle holde mere end et årti. De forventede at alliancen ville opløses grundet deres interne forskelle.
Den 2. kolde krig ændrede alting. Folkerepublikken Kina var ikke længere a nær allieret mod vesten; det blev en voksende trussel med en appetit, som kiggede sulten på Nepal, dele af Indien and muligvis de selvstændige stater ved den vestlige grænse. Pakistan, Tajikistan og Kyrgyzstan styrtede ind i armene på alliancen for at beskytte dem selv mod invasion. Den arabiske havlø meldte sig ind inden for et år, for at udvide deres politiske rækkevidde i vesten. Uden at ville det, have de oprettet en magtfaktor dækkende næsten hele mellemøsten. Denne position var simpelthen for god at opgive.
Den udvidede alliance, nu anerkendt af den europæiske union, stod frem på den internationale scene med en kniv i hånden. De havde fuld kontrol over de meste af verdens restrende olie forekomster og viljen til at udnytte det.
Alliancen økonomiske magt voksede efterhånden som andre olie lagre svandt ind. Medicinindustrien flyttede i hobetal deres produktion til mellemøsten, det eneste sted i verden hvor olien stadig var billig og rigelig. Dette, sammen med de mange andre olie baserede produkter, tillod mellemøsten at overleve den russiske 'atom revolution' og den efterfølgende verdensomspændende overgang til atomkraft. Den har fortsat sin udvidelse med Ægypten, Uzbekistan, Turkmenistan og gjort krav på områder af Afrika omkring det røde hav. Hele røde hav regionen var hurtigt pacificeret da alliancen støttede de nye afrikanske medlemmer militært.
I dag har spredning af velfærd ændret mellemøsten fra dogme, mod sekulære love og ligestilling. Den er stadig styret af individer -- Sultaner, Emirer, Maliks, Præsidenter og Generaler -- men deres personlige magt er holdt i skak af den øvrige alliance, som ikke ønsker at deres kolleager træder over stregen. Politiske modstandere tolereres p.g.a. pres fra EU and andre nationer, men alligevel har nogle medlemslande fungerende demokratiske processer.
Alliancen's militær er stort, hurtigt og hårde. De er nogle af de meste elitære og vel udrustede tropper i verden, og der tillades vide kampregler, end USA eller den asiatiske republik. Deres definition på 'acceptable civile tab' har været kilde til meget kritik fra hele verden, men alliancen har stædigt fastholdt deres definition igennem fire årtier.

Ny Afrika

Født af vold og kamp har Ny Afrika fundet sin enhed i opdeling. Kontinentet slæbte sig frem i de første tre årtier af det 21. århundrede, med borgerkrige, etniske udrensninger og krigsforbydelser af den værste slags. Lige indtil en række Centralafrikanske lande startede et stort projekt i 2039 hvor diamantkartellernes indflydelse blev forsøgt brudt og pengene brugt til langsigtet udvikling.
Resultatet blev et militært og økonomisk blodblad. FN forsøgte med forskellige tiltag for at stoppe kampene, men endnu mere tandløs end tidligere, førte det ikke til noget. Imidlertid blev gruppen af lande udvidet med flere lande, som var trætte af at blive skubbet rundt i manegen af vestlige karteller og efter adskillige års hårde kampe lykkedes det at nedlægge kartellerne en efter en. Det gav dem nogle af de største og mest avancerede diamant- og guldminer i verden; det gjorde samlede lande til den største leverandør af naturlige diamanter i verden. Det gav dem også følelsen at de kunne opnå noget hvis de stod sammen. Grundstammen i Ny afrika var født.
Alle de afrikanske lande som var involveret i anti-kartel krigen, med undtagelse af de områder som var loyale over Oceanien eller ellemøst alliancen, begyndte at arbejde tættere sammen, efterlignede Syd-Amerika og byggede et brugbart vejnet som kunne understøtte handel og kommunikation. Det tillod også bedre distribution af mad. Over de næste 30 år udryddede Ny Afrika sult og hungersnød indenfor deres grænser, ændrede sig til at rumme etniske mindretal og ønsket om uafhængighed og bragte offentlig sygehjælp til folket til næsten uhørte omkostninger. Imidlertid fandt det også nye eksport muligheder i kommerciel, bæredygtig dyrkelse af tropisk træ og eksotisk frugt. Den nye sammenslutning gjorde det muligt at lave prisaftaler på tværs af kontinentet.Ligesom De Revolutionære Lande, tvang Ny Afrika resten af verden til at betale rimelige priser for alle varer og ydelser.
I dag er Ny Afrika stadig den svageste, af de store, økonomiske magtfaktorer, men den vokser stærkt. Den har en stor motiveret stående hær, men tropperne er ikke veludrustet, hovedsaligt udstyret med tidligere USA antikviteter eller endog hundred år gamle russisk udstyr. De har også problemer med at nå til de mere fjerntliggende områder p.g.a. nedbrud i udstyret og kontinentets besværlige geografi. Det meste af tiden, det bedste som Ny Afrika kan gøre at er opdage UFOer når de lander, med deres tusindvis af spejdere og små patruljer som kører rundt i landet for at bekæmpe snigskytteri og smugling.

Rusland

Det tog Rusland årtier at komme ovenpå igen efter Sovjetunionens sammenbrud og dennes indvirkning på landets økonomi. Det var et åbent sår i den første halvdel af det 21. århundrede, der var konstante oprør i Tjetjenien, opbrud med 70 års statsdominans, forsøg på generobring af dets placering som supermagt.
Tingene begyndte endelig at se lysere ud for Rusland da premiereminister Yevgeny Karamozov gav fuld uafhængighed til Tjetjenien i 2047. Mens den nylig udnævnte tjetjenske republik eksploderede i en storm af vold der skulle afgøre hvem der egentlig skulle regere, vendte Rusland sig væk og koncentrerede sig om sine egne problemer og overlod dermed Tjetjenien til sig selv -- og til det nye og forbedrede FN, som straks forsøgte at stoppe blodsudgydelserne. Desværre skete dette ikke lige med det samme, og selv da kunne Tjetjenien kun returnere til Ruslands interessesfære, men for første gang med en fuldt anerkendt stemme.
Den økonomiske redning for Rusland -- specielt efter at olie leverancerne fra mellemøsten svandt ind -- begyndte med at bore efter landets egen olie i Sibirien, med nye teknikker og udstyr som kunne holde til den hårde vinter, og senere med konstruktionen af en række nye atomkraftværker. Rusland investerede massivt i forskning for at gøre de nye kraftværker mindre, sikrer -- og mest vigtigt -- rentable. Dette involverede et skift fra beriget uran til thorium som det centrale nukleare brændstof i alle de nye russiske kraftværker, og avancerede nye designs baseret på "energi forstærkning", en ny type fissions reaktor, første forsøgs værk bygget uden for Rom 2004-2011. To af de nye reaktorer brugte endda plutonium fra de nedlagte atomvåben og fra gemte affaldsdepoter fra tidligere værker.
Så, 80 år efter den tjekkiske løsrivelse, kom Ruslands "atom revolution" til sin fulde ret, med opfindelsen af "restelement efterbehandleren", som kunne konvertere 90% af en "energi forstærkers" affaldsprodukt til strålings-frie elementer på uger i stedet for århundredere. Russerne sluttede en åre-lang energi krise næsten over en nat; atom fission blev sikker, relativ ren og de globale thorium reserver vil række til mindst år 3000.
I dag har mange af de tidligere ex-sovjet republikker genforenet sig med Rusland, som opfølgning på de øvrige store nationers handlinger, ivrige efter at drage fordel af den energi produktion og atom teknologi som nu er Ruslands vigtigste eksportkilde. Den atomare revolution fortsætter den dag i dag med løbende udvikling og kommercialisering af fusions kraft. Selv om økonomien stadig lider, er landet i bedre form nu, end det har været længe -- enten under Khanerne, Zarene eller Sovjetterne. Dets militær er lettere forældet men veltrænnet, veldisciplineret og professionelt, og det mangler ikke soldater.

Oceanien

"Commonwealth of Nations" en politisk organisation som hovedsaligt bestod af lande fra det tidligere britiske emperium, mistede en stor del af sin styrke ved starten af den 2. kolde krig. Først afbrød Pakistan sine forbindelser, da de gik over til mellemøst alliancen. Derefter, samtidig med at USA kollapsede, blev England og Canada mere og mere fokuseret på deres egne dele af verden og lod deres deltagelse svinde ind. I 2030 var de kun medlem af navn.
Den stigende kiniske styrke igennem hele krigen, forudsagdede en kraftig forøgesle i de militære budgetter i både Indien og Australien, budgetter som deres økonomi havde svært ved at bære. I 2035 blev Indien igen en slagmark i den Kinesiske borgerkrig. Elite regeringstropper nedkæmpede nemt det indiske militær i adskillige korte men blodige kampe og overtog det meste af landet, mens oprørene forfulgte dem.
Australien lovede en storstilet militær indgriben sammen med adskillige syd afrikanske medlemslande. Efter uger med brutale kampe lykkedes det de australeske enheder at få forbindelse med de kinesiske oprører og de overlevende indiske regimenter, og sammen lykkedes det næsten at udrydde regeringshæren inden de overgav sig i 2036.
Prisen var høj. De eroberede område i Indien var en ødemark, landet havde næsten ingen regering tilbage efter atombomben over New Delhi, and sult var allerede ved at få greb i befolkningen. De begyndte at give værdiløse dele af landet væk til andre nationer og giv uafhængighed til adskillige små regioner langs dets grænser. Den øvrige "commenwealth" nation påtog sig den enorme opgave at genopbygge Indien, på trods af at mange forlod projektet og commenwealth til fordel for andre voksende supermagter.
Rekonstruktionen af Indien bragte efterhånden commenwealth tættere sammen og tilsidst blev det en stor nation, som udnyttede sin geografiske situation omkring det indiske ocean og det sydlige stillehav til at opkræve strategiske toldbeløb af skibe som passerede igennem deres teritorium. Commenwealth skibe var selvfølgelig undtaget for disse toldbeløb, og overtog hurtigt dominansen i det konkurrence prægede marked. Senere da de afrikanse diamant karteller blev brudt, var commenwealth hurtigere til at overtage herreløse miner i deres territorium og udnytte dem til fulde.
I dag er commenwealth bedre kendt som "Det sammenhørende Oceanien" eller bare "Oceanien". Siden sin oprettelse har det optaget adskillige ikke commenwealth lande, mest betydningsfulde Madagascar, Zimbabwe og Indonesien, og dermed udvidet sin kontrol over oceaneske vande. Selvom det stadig ikke kan konkurrerer økonomisk med de rigere lande har det oprettet en niche og er ret glade for at udnytte dets fulde potentiale.
Oceaniens militær består hovedsaligt af en kraftige flådestyrke. Den landbaserede hær er ret lille sammenlignet med de øvrige nationer, undtaget USA, og har kun en forsvars rolle, og har en middelmådig træning og udstyr. Den kan dog reagere hurtigt i nødsituationer.

techtree entry

tech news_initial_political_situation
{
	type news
	name "_Political situation before the invasion"
	description "_news_initial_political_situation_txt"
	up_chapter news

	requires_AND { initialaaa }
	time 0
}

"FALANKS og efterdønningerne af Mumbai"

»Projekt FALANKS« blev først udtænkt af USA's forsvarsministerium i 1955, efter år med stigende bekymring over et forøget antal observationer af ufoer over hele verden. Muligheden for en rumvæseninvasion plagede politikerne som allerede var bekymret over Sovjetunioens atomare kraft. Eksistensen af fjendtlig udenjordisk liv i universet fremstod som en meget fjern mulighed, endnu mere usikker var muligheden for at dette liv ville finde jorden i rummets uendelig hav -- men kunne USA tage chancen?

Projektets fortalere brugte to år på at opbygge støtte blandt klodens ledere. Endelig, i 1957, fik FALANKS sin første ressourcetildeling. En væsentlig del af det første års »sorte budget« blev brugt til at bygge et avanceret underjordisk kompleks i Nevada-ørkenen på Nellis luftbasen. Komplekset blev navngivet »FALANKS Stillehavskommando«, og fyldt med førsteklasses udstyr og de bedste og skarpeste hjerner til at udtænke hvordan et udenjordisk angreb på USA skulle imødegås.

Verden gik dog videre, mens FALANKS, fortsatte forberedelserne på noget som aldrig skete. Vietnamkrigen som førte til en stor stigning i militærbudgetterne, hvoraf næsten intet blev tildelt FALANKS eller lignende projekter, førte også til at FALANKS budget blev skåret ned og til sidst forsvandt til fordel for krigsindsatsen. På trods af gentagne forslag for yderligere ressourcer, tog overkommandoen beslutning om at projektet alene skulle fortsætte for den del som vedrørte forskning. En smule ressourcer blev dog afsat til at holde det gamle udstyr parat og laboratorierne i gang.

FALANKS kom aldrig rigtig i gang igen efter krigen. De fik aldrig det samme budget som de havde i 1950'erne; de gyldne år var forbi. De fik nogen ny teknologi som også blev anvendt i Golfkrigen, og fik et lille løft i begyndelsen af det 21. århundrede, på grund af stigende amerikanske militærbudgetter, men efter denne korte periode gik projektet igen ind i en periode med ubemærkethed.

Den anden kolde krig fjernede det sidste liv tilbage i projektet. Dets kommandører kæmpede for at holde det i gang selv uden penge til at holde flyene i luften, men selv opfindelsen af kunstig edderkopsilke kunne ikke redde dem fra USA's kriseramte økonomi. Landets vej ind i ruin førte til en standsning af alle ikke væsentlige militære programmer, en efter en, og FALANKS blev endelig strøget af budgettet i 2027. Det var fem måneder før dets 70 års jubilæum. Personalet blev afskediget, basen afmonteret, det unikke udstyr pakket sammen og smidt på lagerrum. Projektet blev hurtigt glemt.

Indtil det blev genopdaget den 9. marts 2084 af en gammel mand som huskede at have læst om det i en støvet fil i hans forlængst nedlagte kontor.

Forfærdelsen og det enorme omfang af hændelsen i Mumbai chokerede verden. Eksistensen af intelligent live i universet var ikke længere et spørgsmål om tro. Ikke alene eksisterede de, de har lavet kontakt på den værste måde. Massakeren var så omfattende og synlige at jordens regeringer ikke kunne holde det hemmeligt. Video optagelser af det rygende, blod dråbende gader blev vist på fjernsyn over hele verden. Rumvæsenerne havde ikke efterladt noget andet spor af deres besøg; de fjernede omhyggeligt deres døde og samlede hver eneste tabt stykke udstyr før de trak sig tilbage.

Panik spredte sig som løbeild efter udsendelserne fra Mumbai, and ting blev kun værre da nyheden om nedslagtningen i Bonn, Johannesborg og Bangkok nåede befolkningen. Jorden var blevet besøgt og begyndte nu at opfatte at den var under angreb.

Søgen efter løsninger var hektisk. FN holdt møde uafbrudt i over en uge. Planer blev lavet og skudt ned med lynets hastighed. Jorden var fuldstændig forsvarsløs mod invasionen fra rumvæsenerne, både militært og psykologisk. Ingen var forberedt på dette. Det var et dommedags scenarie som samlede støv bagerst i et skab i et eller andet stratetisk planlægningskontor, ulæst og ubemærket. Men nu krævede befolkningen svar, som ingen kendte og handling, som ingen kunne give.

FN kunne blive enige om nogle få meningsløse gestuser; efter ordre fra sikkerhedsrådet, evakuere NASA de internationale rumstationer 1 og 2, samt den permanente koloni på månen. Alle de planlagte rejser til Mars blev fjernet fra kalenderen. På alle de områder der betød noget, var FN fastlåst. Nogle nationer ønskede at bygge enorme flyvende rumfæstninger, mens andre insisterede på at de skulle have lov til at bruge atommissiler til nedskydning af UFOer. Andre igen havde endnu vildere projekter de ønskede gennemført. Situationen blev værre og værre som tiden gik, indtil en aldrende diplomat huskede FALANKS projektet.

Med fuld adgang til de gamle USA-filer, blev FN chokeret over at finde planer, beskrivelser, udstyr og træningsmanualer; en detaljeret forsvarsplan til imødegåelse af en invasion af rumvæsener. De besluttede øjeblikkeligt at genoplive FALANKS og udstyre den så den kunne beskytte jorden fra truslen fra rumvæsenerne. Desværre var alle som engang var en del af FALANKS enten død eller døende. De havde brug for nyt personale.

Ved enstemmighed blev det besluttet at holde projektet så hemmeligt som muligt, kun kendt af de højest rangerende politikere og militære ledere i verden. Offentligheden blev beroliget med afledninger og små løgne mens en håndplukket gruppe af agenter fra hele verden kæmpede med at få gjort FALANKS til en operationsdygtig funktion. Gammelt udstyr blev opsporet og hevet frem fra gamle lagre, gulnede manualer blev støvet af og skilte våben blev samlet til brug igen. Med den hemmelige støtte fra alle otte store magter havde projektet nu ressourcer og de mænd der skulle bruges til at føre krig.

Alt hvad projektet manglede var en leder.