Translation:Kerrblade txt/da
Ufopædiartikel
Forslag
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørdivisionen, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
DATO: %02i %s %i
ANG.: Forslag: Rumvæsenartefakt - Kerrklinge
Øverstbefalende, vi har indsamlet et interessant rumvæsenvåben fra slagmarken. Det ser ud til at være en form for kniv eller sværd med et klinge skarpere end noget andet på jorden. Den kan skære igennem stål som toiletpapir og går igennem vores soldaters skudsikre veste som om de slet ikke var der. Tropperne har kaldt den for »kerrklinge«, efter den karakteristiske støj den laver når den går igennem vores skudsikre veste.
Vi bør undersøge klingen for at afgøre dens funktion, og hvordan den er fremstillet. Der er måske en måde, hvormed vi kan kopiere denne teknologi så vi selv kan anvende den, hvilket vil gøre nærkamp med rumvæsenerne mere lige fremfor at møde dem med en kampkniv.
Selvfølgelig vil dette program kræve din godkendelse til laboratoriumtid og midler.
--Kommandør Navarre
Resultat
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørdivisionen, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
DATO: %02i %s %i
ANG.: Forslag: Rumvæsenartefakt - Kerrklinge
Vores analyse af kerrklingen er færdig. Her er mit referat.
Kerrklingen ligner ved første øjekast rumvæsenernes svar på vores kampkniv. Verden ville være et bedre sted hvis det var sandt. Vi har konkluderet, at den er meget mere end det, og sandheden er langt fra betryggende.
Fremstillet af karbon og rumplastik og overraskende let. Den indeholder ingen form form for metal. Materialet er i sig selv meget interessant for vores våbenproduktion. Uanset hvor meget ødelæggelse vi udsatte det for under vores test, så kunne vi ikke få klingen til hverken at bøje, brække eller på anden måde ændre sig. Vi tror, at vi måske med noget mere forskning er i stand til at duplikere stoffet.
Dets form ligner svagt de gamle formede sværd fra menneskets historie, selvom det måske har bedre forbindelse til noget fra fantasygenren. Den er for stor, klumset og dårligt afbalanceret i et menneskes hånd. Klingen har dog en utrolig æg; vi har målt den til at være kun et molekyle bredt. Dette giver kerrklingen sin fantastiske skæreevne.
På optagelser fra slagmarken har vi set at kerrklingen bruges med et mærkværdigt langfingret greb - som menneskets hånd ikke kan efterligne - det tyder på at kerrklingen bruges som noget andet end et formålsdesignet våben. Den nærmeste analogi vi finder på orden er kirurgens skalpel og visse historiske værktøjer til at fjerne indvolde med. Denne sammenligning var en af vores første spor til formålet med kerrklingen. Vi sammenlagde dette med nogle grufulde kameraoptagelser fra Mumbai, som var så grynede, at vi kun kunne gætte på hvad rumvæsenerne foretog sig, indtil nu.
Kerrklingen er et værktøj til at foretage obduktion med. Den bruges af rumvæsenerne til at skære levende og døde mennesker op med og udtrække det væv eller organer de er på udkig efter. Den store, skarpe spids i bunden af klingen indsættes i solar plexus, føres opad som en saks, eller dåseåbner. Den går igennem sternum med foruroligende lethed. På dette sted vil rumvæsenet åbne brystkassen og tage det ønskede ud.
Jeg ville ønske, at vi bare kunne brænde tingesterne, men desværre er de alt for værdifulde. Selvom de ikke har det primære formål at være et våben, så er disse kerrklinger langt mere effektive, end nogen kampkniv vi har i arsenalet. Grebet er meget ukomfortabelt for menneskets hånd, men vi kan tilpasse dette. Klingerne er dog for store til at kunne være i standardudgaven af FALANKS-hylster. De kan alene opbevares i soldatens hånd eller i dennes rygsæk. Dette modsiger lidt våbenets formål - men vi har tydeligvis ikke noget andet nærkampsvåben, som kommer i nærheden af kerrklingens kraft.
- Kommandør Navarre