Translation:Flashbang txt/da

From UFO:AI
(Redirected from Udstyr/Blitzgranat)
Jump to navigation Jump to search

Tekniske specifikationer: Blitzgranat

KLASSIFIKATIONSNIVEAU GUL

FALANKS-rumvæsenudrykningsenhed

Teknisk dokument: Sikkerhedsniveau Delta

Arkiveret: 20. marts 2084

Af: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørdivisionen, FALANKS, Atlanterhavskommandoen




Overblik

Rumvæsenernes angreb på Mumbai har blotlagt vores situation i al sin gru. Deres teknologi er langt mere avanceret end vores. Tropperne fra Commonwealth kunne ikke engang slå en bule i angrebet på Mumbai, og det har afsløret en kritisk svaghed i vores nuværende militære træning og udstyr. De mistede tre bataljoner bare for at standse rumvæsnernes fremrykning, uden at anrette særlig meget skade på rumvæsenernes styrker. FALANKS må overvinde disse odds, og for at gøre det skal vi bruge det allerbedste som menneskelig teknologi kan tilbyde.

Excaliburprogrammet blev oprettet for at finde de mest effektive våben på jorden ved at gennemgå deres fremstillingsprocedurer, holdbarhed, operationsstatistikker og kampresultater i de situationer, vi har mødt rumvæsenerne i kamp.

Ud fra vores erfaringer i Mumbai og andre angrebne byer har vi konkluderet, at rumvæsenerne koncentrerer sig om befolkningscentre, især tætpakkede byområder. Størstedelen af sammenstødene har fundet sted indenfor knivkampsafstand. I Excaliburprogrammet har vi således udvalgt en række højtydende våben til vores nærkampspakke.

Blitzgranaten er en granat der ikke dræber, men som producerer et blændende lysglimt og et øredøvende brag, der midlertidigt forvirrer og desorienterer fjender i virkningsområdet. Granatens hylster hverken eksploderer eller fragmenterer ved detonation. Hvis det ikke bliver beskadiget, kan det faktisk let genopfyldes og bruges igen.

Mennesker der bliver udsat for en blitzgranat bliver midlertidigt døve og får nedsat balanceevne, såvel som fuldstændigt tab af synet i op til fem sekunder før effekten gradvist forsvinder og synet bliver normalt igen. Dette gør blitzgranaten til et fortræffeligt våben til at distrahere og midlertidigt invalidere fjenden, især når stærkt forsvarede positioner skal angribes. Fra kamprapporter har vi konkluderet, at blitzgranater har omtrent samme effekt på rumvæsener, som de har på mennesker; rumvæsener bliver komplet blinde og døve, og således hjælpeløse i et kort stykke tid efter at blitzgranaten er taget i brug. Vi kan ikke sige noget om hvor længe effekten varer, og det vil utvivlsomt variere fra rumvæsen til rumvæsen, men det er stadig længe nok til at afgøre udfaldet i en kampsituation.

Ud over at være et brugbart taktisk værktøj vil blitzgranaten lade vores soldater komme tæt på uden at blive skåret i strimler af rumvæsenernes våben. Det lader kommandøren vælge præcis hvilke våben, der skal bruges i en given situation, mens skadepotentialet mod vore egne soldater ved en fragmentationsgranat undgås. En meget hurtig fjende kan tage forholdsregler for at undgå blitzgranatens effekt ved simpelthen at lukke øjnene og stoppe fingrene i ørerne, men han får meget kort varsel og i de fleste tilfælde vil der kræves specialtræning for at reagere i tide. Udfra hvad vi kan se, har rumvæsenerne ikke haft tidligere oplevelser med denne type våben og har ingen forsvarsdoktrin mod det. Selv en forberedt fjende vil stadig blive distraheret af blitzgranaten og kan angribes af hurtige tropper, før han kan samle sit våben op og tage sigte.

Blitzgranatens styrker opvejer i høj grad dens svagheder. Den har været brugt fortræffeligt i mange krige før denne, og det vil den blive ved med, indtil alle dens funktioner på en eller anden måde kan erstattes af et nyt system.

Anbefalet doktrin

Blitzgranaten gør ingen fysisk skade mod nogen i dens virkningsområde, og af den grund bør dette våben bruges i stedet for fragmentationsgranater og anden eksplosiv ammunition i enhver mission, hvor der er civilister i farezonen.

Det er et uundværligt våben i ethvert terræn med store mængder tilgængeligt dække. Hvis rumvæsener ligger på lur, og det vil være selvmord at løbe rundt om et hjørne, kan bare det at kaste en blitzgranat ned ad gangen ændre udfaldet af den efterfølgende ildkamp betydeligt til vores fordel. Dens anvendelsesmuligheder bør ikke undervurderes.

Tilføjelser

Blitzgranaten er naturligvis kun effektiv mod organiske rumvæsener med øjne og ører.