Translation:B hospital txt/da

From UFO:AI
Jump to navigation Jump to search

Tegninger -- Hospital

KLASSIFIKATIONSNIVEAU SORT

FALANKS Rumvæsenudrykningsenhed

Konstruktionstegninger, Sigma tilladelse -- Kun for øverstbefalendes øjne

Arkiveret: 19. marts 2084

Af: Cheflæge Helen Floydd, Medicinsk division, FALANKS, Hovedkvateret



Overblik

Hospital.png

Denne konflikt bliver beskidt kommandør. For at kunne tilse de svært sårede fra slagmarken som vi må forvente kommer, har vi behov for avanceret udstyr som intet standardhospital eller militærhospital har tilgængeligt. Så meget er indlysende; hundredvis døde uden grund i Mumbais hospitaler fordi der ikke var korrekt udstyr til at behandle de frygtlige knogledybe plasmaskader som rumvæsenernes våben forårsagede. Vi må være bedre forberedt.

Det gamle FALANKS hospitals konstruktion er ikke tilstrækkeligt til den forventede storm. De er ikke blevet opdateret siden deres oprettelse i 1960 og indeholder minimalt til intet formålsegnet udstyr. Vi måtte fuldstændig erstatte dem med nye tegninger fremstillet af os selv, med hjælp fra kommandør Navarre og vores bygningseksperter. Hvordan den tidligere ledelse forventede at håndtere ukendte skader fra slagmarken med rumvæsenerne får jeg aldrig opklaret.

Som det ser ud er vores hospitalsfaciliteter de bedste i verden. Vi er de førende eksperter i behandling af forbrændingstraumaer, specielt fjernelse og genopbyggelse af beskadiget hud. Vi hjælper beskadiget kød med at genskabe sig selv igen igennem intensiv terapi som inkluderer stor benyttelse af medicin, elektrisk nerve- og muskelstimulering, og nano-indsprøjtninger direkte i såret. Teoretisk bør vi være i stand til at behandle ethvert menneske til fuld styrke indenfor seks uger. Dette indbefatter psykologisk behandling og skaderådgivning. Mindre skader vil tage mindre tid at behandle.

Vi råder også over faciliter til at udføre amputationer og omfattende bionic kirugi. Kraftfulde cybernetiske lemmer er blevet stillet til rådighed for os, af vores militære kilder rundt om i verden, såvel som bryst beskyttelses bure, elektroniske øjne og andet internt maskineri. Disse kan indopereres i vores soldater i hospitalet, således at deres kamp effektivitet øges, hvis vi har råd til den høje pris og helbredelsesperiode.

Hospitalet kræver et elektricitetsværk til sit høje og stigende elektricitetbehov.

Anbefalet doktrin

Alle baser med bevæbnede udrykningsenheder bør indeholde et hospital. Hvis der ikke er et hospital tilgængeligt, vil soldaterne blive sendt til standardhospitaler hvor en ikke optimal behandling kan føre til et permanent tab af evner eller enddog død.

Fordelene ved at opgradere vores soldater med mekaniske dele er indlysende. Disse indgreb kan kun foretages på en sund krop; tropper i behandling som har fået nylige fysiske sår eller været på operationsbordet må først gennemgå deres hvileperiode før de er egnet til mekaniske opgraderinger. Husk også at kunstige lår eller øjne kan have en negativ indflydelse på patientens moral.

Taktisk er hospitalet et moderat trusselsområde. Rumvæsenerne vil måske forsøge at dræbe vores sårede og fratage os egnede medicinske faciliteter, men det er usandsynligt at angribene rumvæsener vil udse sig hospitalet som det primære mål. Dog bør en vagt øjeblikkeligt stationeres ved hospitalet såfremt vi er under angreb.

Tilføjelse

Ingen.