Translation:B small hangar txt/da

From UFO:AI
(Redirected from Bygninger/Lille hangar)
Jump to navigation Jump to search

Tegninger -- Lille hangar

KLASSIFIKATIONSNIVEAU SORT

FALANKS Rumvæsenudrykningsenhed

Konstruktionstegninger, Sigma tilladelse -- Kun for øverstbefalendes øjne

Arkiveret: 11. august 2008

Af: General E. Baxter, Basekommandør, FALANKS, Stillehavskommandoen




Overblik

Intercept.png

På grund af vores seneste omstrukturering af vores luftflåde, har vi måtte foretage en fuldstændig omrokering og nydesign af vores hangarbygninger. VTOL (vertikal start og landing) kravet der gælder for alle nye FALANKS luftfartøjer har fjernet vores behov for landingsbaner. Det har gjort det muligt at flytte alle vores hangarer ind i selve basen og har derfor ført til forøget sikkerhed og responstider.

Den lille hangar yder underjordiske plads til opbevaring og vedligeholdelse af 1 lille VTOL-luftfartøj. Reparationer, genladning og optankning kan udføres fuldstændigt skjult. Luftfartøjet ser slet ikke sollys før det er tid til dets næste flyvning. Under letning skydes hangarens tag op og den store hydrauliske lift løfter luftfartøjet i position over taget, hvor det sikkert kan lette.

Under landingen har liften flere lange fangkroge som -- når de er påsat af en landingspilot -- forsigtigt sætter luftfartøjet ned i landingsposition. Fangkrogene er intelligente og kan justere deres greb og endda overføre grebet fra krog til krog så understellet af luftfartøjet er i korrekt position. Så snart fangkrogene har sat luftfartøjet i position og sænket det ned på landingsområdet, har piloten kun en opgave tilbage, nemlig at slukke for motorerne. Systemet er simpelt og nemt at håndtere når først en pilot har fanget systemet.

Et næsten identisk system er indført for den store hangar.

Den lille hangar kan ikke håndtere store luftfartøjer på grund af størrelsesforholdene.

Anbefalet doktrin

Den primære funktion for den lille hangar er at håndtere kortrækkende jagerfly, som kan angribe ufoerne i luften. Se venligst de specifikke luftfartøjfiler for en gennemgang af de områder det enkelte luftfartøj kan håndtere.

Hvert FALANKS luftfartøj kræver en hangar i passende størrelse til parkering, vedligeholdelse og til brug for opsendelse.

Hangarer er ekstremt sårbare bygninger på grund af deres direkte forbindelse med overfladen. De vil være et primært mål for ethvert rumvæsenangreb. De er samtidig højrisiko bygninger da de er fyldt med flybrændstof og højeksplosivt ammunition. Endnu værre er det, at ethvert luftfartøj placeret på basen vil være et indbydende mål; skade på vores kortrækkende jagerfly -- eller endnu mere skræmmende på vores transportluftfartøjer -- vil gøre os ukampdygtige i ugevis.

Hvis muligt bør alle luftfartøjer lette før et forestående angreb og fjernes fra området, indtil angrebet er ovre. De vil måske blive mødt i luften af en ufo, men i det mindste vil de have mulighed for at manøvrere. Det er dog ikke altid den bedste strategi. At foretage en opsendelse indenfor afstand af en tungt armeret ufo kan have ødelæggende konsekvens. En parkering i hangaren kan derfor være at foretrække, selvom det er et indbydende mål.

Tilføjelse

Ingen.




See also: Vehicles & UFOs