Translation:B storage txt/da

From UFO:AI
(Redirected from Bygninger/Lagerrum)
Jump to navigation Jump to search

Author: Winter (talk, contrib)

Konstruktionstegninger -- Lagerrum

KLASSIFIKATIONSNIVEAU SORT

FALANKS rumvæsenudrykningsenhed

Konstruktionstegninger, sigma tilladelse -- Kun for øverstbefalendes øjne

Arkiveret: 26. januar 1958

Af: Major Marcel LeClerc, basekommandør, FALANKS, Stillehavshavskommandoen




Overblik

Storage.png

Lagerrummet er basens opbevaringssted for ammunition, våben og øvrigt udstyr, der ikke bruges i øjeblikket. Alle håndvåben, køretøjer og flyammunition som ikke er øremærket til nødsituationer befinder sig i lagerrummet. Det fungerer også som garage for vores kampkøretøjer. Disse forbliver i deres parkeringsbås, indtil de skal bruges til en mission, med fyldte magasiner i tilfælde af et baseangreb.

Kameraer og alarmer opretholder døgnovervågning for at sikre mod uautoriseret adgang. Al udlevering skal godkendes af vagthavende officer før alarmen slås fra. Ammunition og andet følsomt udstyr, såsom rumartefakter, opbevares i aflåste bokse i forsyningsofficerens kontor under strenge sikkerhedsforanstaltninger; udlevering fra de låste bokse kræver forsyningsofficerens tilstedeværelse og en nedskrevet godkendelse fra kommandocentralen.

Alle udstyrsrekvisitioner, der er nødvendige for forskning, produktion og luftfartøjsvedligeholdelse, håndteres af de respektive ansvarlige officerer. Ingen indblanding fra den øverstbefalende er nødvendig. Kun missionsudstyr og kampkøretøjer kræver den øverstbefalendes indblanding.

Lagerrummet kan maksimalt rumme 50 udstyrspaller af standardstørrelse. Antallet af enheder på en palle er relativt ligegyldig, størrelse er den væsentligste begrænsende faktor på den tilrådehavende lagerplads.

Indholdet af den individuelle palle overvåges nøje med stregkoder.

Rummet er ikke afhængig af andre bygninger for at fungere.

Anbefalet doktrin

I tilfælde af en invasion har vi brug for al den lagerplads, som vi kan skaffe. Store mængder ammunition skal muligvis gemmes væk for længere perioder. Indsamlede artefakter skal opbevares på passende vis og beskyttes, da alt med ødelæggende egenskaber bør opbevares i eksplosionssikre bokse eller ødelægges. Hvis alle bokse er fyldt op giver valget sig selv.

Under et baseangreb vil lagerrummet ikke være andet end et tilfældigt mål. Al følsomt udstyr i rummet vil højst sandsynligt være beskyttet og kræve en væsentlig indsats for at det kan ødelægges. Selve lagerrummet er billig i opførelse og nemt at reparere. Den eneste trussel kommer fra opbevarede sprængstoffer og ammunition, som måske vil give risiko for afledt sprængning.

Trods dette vil rumvæsener sikkert ikke bruge tid og energi på at få adgang til de sikrede bokse, når der er nemmere mål i nærheden.

Tilføjelse

Ingen.