Translation:B command txt/da
Tegninger -- Kommandocentralen
KLASSIFIKATIONSNIVEAU SORT
FALANKS Rumvæsenudrykningsenhed
Forskningsdokument, Sigma tilladelse -- Kun for øverstbefalendes øjne
Arkiveret: 30. juli 2027
Af: Dr. Richard Strohm, Basekommandør, FALANKS, Stillehavskommandoen
Oversigt
Til enhver ædruelige personer som læser dette -- hvis nogen -- Jeg bør advare jer om, at jeg er lettere bedugget og skriver den sidste rapport, før de lukker hele basen ned for tid og evighed. Og jeg vil sikkert for længst være død og begravet, før nogen opsamler denne information om dette gamle projekt, så jeg kan ikke få problemer, uanset hvad jeg skriver her. Bare som information, det modbydelige SecDef kan rende mig. »Budgetnedskæringer« min røv.
Vi har for nylig lavet nogle opgraderinger til kommandocentralen, så jeg må hermed indgive en ny rapport.
Kommandocentralen er nervecentret i enhver FALANKS base. Den koordinerer alle basens aktiviteter fra forsking til produktion, den indsamler og fortolker data fra vores radarinstallationer, den fungerer som planlægningsrum før missioner, og det er K3'en (Kommando/Kontrol/Kommunikation) som står for affyring og styring af vores luft-til-luft operationer. En base kan stadig fungere uden kommandocentralen, men den vil være blind, døv og dum; vores kortrækkende jagerfly vil ikke engang kunne lette på grund af manglende trafiklys.
Kommandocentralen er udstyret med en helt ny H-9000 hovedcomputer og det nyeste kommunikationsudstyr, hvilket er ved at blive flået ud af en flok tyveknægte lige nu. Dette udstyr kan ikke fungere uden en strømkilde, der kan levere tilstrækkelig med elektricitet.
Efter min erfaring lever det meste af kommandostaben her i kommandocentralen, men jeg har fået fortalt at lavererangerende personer får »udgangstilladelse« en gang imellem.
Anbefalet doktrin
I det usandsynlige tilfælde at denne installation bygges igen, så hold den forsynet med nok strøm, så den fungerer optimalt, og placer den på et beskyttet sted med afstand til indgangen og hangarerne. Hvis en base bliver angrebet, bør forsvaret af kommandocentralen havde topprioritet, da vi uden denne ikke vil kunne kæmpe effektivet, før den er repareret.
Tilføjelse
Tilføjelse, officer Abel S. Howard, 18. marts 2084:
De gamle CC forskningspapirer er blevet opdateret af vores ingeniører og erstatter den gamle H-9000 hovedcomputer og terminaler med nye holo-arbejdsstationer og en ny supercomputer installation. Alle andre komponenter er stadig brugbare og effektive.