Difference between revisions of "Translation:Ufo supply txt/da"
m (moved Ufo/Forsyningsskib to Translation:Ufo supply txt/da: Normalize translation pages) |
(No difference)
|
Latest revision as of 13:15, 2 October 2010
Ufopædiartikel
Forslag
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørafdelingen, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
DATO: %02i %s %i
ANG.: Ufo - forsyningsskib
Øverstbefalende, vi har indsamlet en ny type af ufoer, som står klar til at blive skilt ad i vores hangar. Den er større end nogen af de andre ufoer, vi har set indtil nu; den ser ud til at være ubevæbnet, og dens store lastkapacitet antyder, at det kan være et forsyningsfartøj af en slags, der støtter rumvæsenoperationer på jordens overflade. Disse luftfartøjer kan ses i centrum af mange af rumvæsenernes formationer og vil drastisk øge rumvæsenernes tilstedeværelse på vores planet, hvis vi tillader dem at fuldføre deres mission.
Vi er klar til at studere og skille fartøjet ad, så snart du siger til, men vi skal bruge lidt laboratoriumtid og midler for at udføre en fyldestgørende rapport over dens funktion og egenskaber.
- Kommandør Navarre
Resultat
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørafdelingen, FALANKS, Atlanterhavskommandoen
DATO: %02i %s %i
ANG.: Re: Ufo - forsyningsskib
Øvestbefalende, mit hold og jeg har netop afsluttet endnu en ufo-rapport. Her er resumeet.
Efter hvad vi kan slutte, er denne type af ufo et transportfly af en slags, der medbringer materialer i sine store lastrum og op til 12 rumvæsener i et lille passagermodul bag cockpittet. Satellitovervågning har observeret disse luftfartøjer lande i områder kontrolleret af rumvæsener og laste materiale og passager af. Dette er et stærkt bevis på 'forsyningsskibsteorien', og vi er sikre på, at det er en korrekt vurdering.
Vi kan foretage flere konklusioner fra ufoens konstruktion og den last vi har bjærget. Til forskel fra andre ufoer vi har set, er forsyningsskibet bygget til at medtage store mængder af forsyninger fremfor at skulle overleve i kamp. Den har ikke gode manøvreegenskaber, dens motorer er svage når der sammenlignes med andre ufoer, og dens skelet vil nemt bryde sammen hvis luftfartøjet rammes. Det er derfor, at et forsyningsskib ofte vil blive beskyttet af en stor mængde jagerfly, i tilfælde af at luftfartøjet skulle blive angrebet.
Der er ikke meget et rumvæsenforsyningsskib kan gøre på jorden udover at komme med forsyninger og mandskab. Den vil medtage våben, reservedele, og andre forsyninger fra rumvæsenernes verden til jorden for at støtte deres aktiviteter på overfladen. Dette bør imødegås uanset omkostningen - permanenet rumvæseninstallationer på jorden vil udsætte den civile befolkning i området for ekstrem fare. En stærk rumvæsentilstedeværelse vil også skade vores operationer på mange måder, nogle for svære til at de kan ses direkte. Gentagende besøg af forsyningsskibe i et område kan antyde, at en rumvæseninstallation eller en form for konstruktion er under opførelse, eller værre endnu, at der er en som allerede er funktionsdygtig.
På den anden side, hvis vi kan forhindre forsyningsskibe fra at nå rumvæsenernes befæstede stillinger, så kan vi måske sulte dem ud, før vi sender tropper ind. Det kan give os en afgørende taktisk fordel.
Som konklusion må det siges, at selv om luftfartøjet er af mindre betydning end de andre ufoer vi har mødt, så bør forsyningsskibet nedskydes, på alle de tidspunkter hvor muligheden opstår. Langtidsfordelene ved at forstyrre rumvæsenernes forsyninger er måske ikke umiddelbare, men de vil vise sig over tid.
Da forsyningsskibe må forventes at have eskorte, anbefales det, at vi kun angriber dem med overvældende styrke. Det var det hele, kommandør.
- Kommandør Navarre