Difference between revisions of "Translation:B teamroom txt/da"

From UFO:AI
Jump to navigation Jump to search
m (moved Bygninger/Holdrum to Translation:B teamroom txt/da: Normalize translation pages)
 
(No difference)

Latest revision as of 13:01, 2 October 2010

Author: Winter (talk, contrib)

Konstruktionstegninger -- Holdrum

KLASSIFIKATIONSNIVEAU SORT

FALANKS rumvæsenudrykningsenhed

Konstruktionstegninger, sigma tilladelse -- Kun for øverstbefalendes øjne

Arkiveret: 11. august 2008

Af: General E. Baxter, basekommandør, FALANKS, Stillehavskommandoen




Overblik

Teamroom.png

Det er indlysende at soldater i krigstid lever et meget stressfuldt liv. For at kunne holde moralen oppe har de brug for et sted hvor de kan slappe af og omgås uden tanke på rang og stilling. Vi har forsøgt at opnå dette i form af et holdrum.

Holdrummet er udstyret med en række underholdningselementer, fra sportsborde til de nyeste spilkonsoller. Holdrummet har også en beskeden vægmonteret filmafspiller. Der er automater med alkohol og ikke-alkoholiske drikkevarer, og et seperat pauseværelse hvor vores soldater kan opnå en smule privatliv fra basens tætte omgangsform. Pauseværelset kan låses indefra i op til 30 minutter om dagen af hvert holdmedlem. Låsen kan, i tilfælde af en nødsituation, omgås fra kontrolcentret eller fra en tilstedeværende lægeofficer.

Al vort udstyr kræver vedligeholdelse, og jeg vil argumentere for at vores soldater har mest brug for vedligeholdelse. Holdrummet er en af de bedste måder at holde dem både mentalt klar og i god træning.

Medmindre holdrummet har adgang til et funktionsdygtig kraftværk, bliver det lukket ned for at undgå brug af ikke-vital strømforbrug.

Anbefalet doktrin

Holdrummet er et vigtigt værktøj i at holde moralen højt blandt vores soldater og bør bygges i enhver base som har en kampgruppe. Rummet giver dem adgang til forskellige vigtige metoder til at undgå stres, som vil gøre belastningen fra fortsat kamp, livstruende situationer, og den næsten sikre død for holdmedlemmer i marken mindre. Høj moral er vigtig for krigsindsatsen og bør opretholdes uanset omkostningen.

Det må understreges at holdrummet ikke er en erstatning for orlov. Vores soldater vil fortsat have behov for at kunne forlade basen fra tid til tid for at bevare forbindelsen til verden udenfor og deres fornuft.

Under baseangreb er holdrummet ikke særlig udsat, da det ingen strategisk værdi har. Hvis det opdages af rumvæsener vil det næsten helt sikkert blive omgået til fordel for mere væsentlige installationer.

Tilføjelse

Ingen.