Difference between revisions of "Translation:B missile txt/da"

From UFO:AI
Jump to navigation Jump to search
m (moved Bygninger/Missilbatteri to Translation:B missile txt/da: Normalize translation pages)
 
(No difference)

Latest revision as of 13:01, 2 October 2010

Author: Winter (talk, contrib)

Tegninger -- Missilbatteri

KLASSIFIKATIONSNIVEAU SORT

FALANKS rumvæsenudrykningsenhed

Bygningstegninger, sigma tilladelse -- Kun for øverstbefalendes øjne

Arkiveret: 18. marts 2084

Af: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørdivisionen, FALANKS, Hovedkvarteret




Oversigt

Missiler er blevet mere og mere farlige siden 2. verdenskrig, mens teknologierne til imødegåelse af missiler kun har været effektive siden begyndelsen af det 21. århundrede. I en duel mellem angreb og forsvar har angriberen altid haft fordelen. Dette har du ikke afholdt rumvæsenerne fra at udvikle et forsvar der har udfordret os.

For eksempel har SEU-styrker angrebet rumvæsenfartøjer med JTL'er (jord-til-luft missiler) i luftrummet over Bonn. 40 missiler blev affyret fra batterier over Europa, mens radaren havde 2 rumvæsenfartøjer fastlåst. Senere affyrede infanterienheder i området mellem 12 og 15 skulderbaseret missiler.

Antallet af missiler der ramte? 1. Kun et. Ufoen oplevede et mindre tab af acceleration under sin landing ved Bonn og tog senere af sted igen uden problemer.

Konklusionen er indlysende: Rumvæsenernes EK (Elektronisk krigsførelse) er langt foran vores. Vi har dog her hos FALANKS lavet et grundig studie af det missil som rent faktisk ramte, og det var ikke et tilfælde. Hvad der skete var at ufoen udsatte sig selv i en mindre skjult vinkel mens den undveg andre indgående missiler, hvilket gjorde at dette missil kunne fastholde ufoen hele vejen frem.

Dette beviser at rumvæsenerne ikke er fuldstændig usårlige overfor vores missiler. Vi behøver bare de bedste af dem til jobbet. Denne indsigt har gjort, at vi har tilpasset nogle gamle missilbatterier og udstyret dem med sprit nye affyringsramper. Vores resultater ser lovende ud.

Missilbatteriet består af 4 affyringsramper som »kommer op« til overfladen når de sendes mod et mål. Hver affyringsrampe består af 20 AA51 »Cicada« JTL-missiler. Det er det mest avancerede missil på jorden, med mere elektronik end et rutefly, designet til at sende ethvert fjendtligt fartøj ned fra hilem uanset hvor hurtigt det flyver. Der er intet bedre nødforsvarsvåben på denne jord på dette tidspunkt.

Imod rumvæsenernes luftfartøjer vil »Cicadas« mulighed for at ramme stadig være lav, men i stort nok antal vil den gøre skade på dem. Missilet og dets elektronik er selvfølgelig ekstremt dyrt, langt uden for vores budget, når man tager højde for det store antal der er nødvendigt for med succes at kunne imødegå ankommende ufoer. Heldigvis har FN indvilliget i at forsyne os med standard JTL-missiler fra deres egen strategiske reserve uden omkostninger for os.

Anbefalet doktrin

Hvis missilbatteriet bygges på en af vores baser kan det angribe enhver ufo indenfor rækkevidde eller vente indtil en ufo forventes at forberede et angreb på basen. Denne beslutning er op til basekommandøren. Det kan også yde assistance til vores kortrækkende jagerfly, på den måde at de kan »opbløde« en ufo med JTL-missiler, hvilket vil tage noget af presset fra vores piloter og luftfartøjer, men vi kan på ingen måde fuldstændig skjule vores missilbatterier selvom vi gør meget ud af kamuflagen. Gentagne affyringer vil før eller siden afsløre vores position.

Missilbatteriet vil være et angrebsmål med moderat risiko. Den er bygget for at forhindre angreb på basen; hvis en angriber når frem til basen, bør batteriet ikke være væsentlig for angriberen, med mindre det er en, som skal give plads for en ny bølge af angribere. Det kan dog være et indbydende mål hvis lejligheden byder sig, da vores missiler vil detonere såfremt de bliver hårdt nok ramt. De er dog godt beskyttede. En eksplosion i et missilbatteri kan have et altødelæggende omfang på både denne facilitet, men også for basen som helhed.

Tilføjelse

Ingen.




See also: Vehicles & UFOs