Difference between revisions of "Translation:Alien medium armour txt/da"
m (moved Udstyr/Veste/Forbedret rumvæsenvest to Translation:Alien medium armour txt/da: Normalize translation pages) |
(No difference)
|
Latest revision as of 11:12, 2 October 2010
Ufopædiartikel
Forslag
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Hovedkvarteret
FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørdivisionen, FALANKS, Hovedkvarteret
DATO: %02i %s %i
EMNE: Forslag: Forbedret rumvæsenvest
Øverstbefalende, vi har indsamlet nogle nye forbedrede rumvæsenveste fra kamppladsen. De er meget tungere end de rumvæsenveste vi tidligere har set, og de ser ud til at stoppe normale våben uden at få så meget som en skramme. Deres gennemtrængningslag er lavet af den tætteste KNR-vævning (Kulstofnanorør), jeg har set. Vi er nødt til at forske i disse veste med det samme for at se hvilke våben, der stadig er effektive mod rumvæsener som bærer dette, og prøve at finde en metode hvormed vi kan genskabe det vil vores egne tropper. Så længe vi ikke kan matche denne teknologi, har vi en alvorlig ulempe.
Dette projekt vil kræve en betydelig mængde laboratoriumtid og midler. Arbejdet vil starte, så snart vi har deres godkendelse.
-- Kommandør Navarre
Resultat
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Hovedkvarteret
FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniør Division, FALANKS, Hovedkvarteret
DATO: %02i %s %i
EMNE: Resultat: Forbedret rumvæsenvest
Når det kommer til veste virker det som om rumvæsenernes designfilosofi er »hvis det virker så lad os bruge mere af det«. De nye veste ligner de gamle i design, men undlader kompromisserne og den delikate balance i lette veste. Fremfor kun at beskytte overkrop og hoved, forsøger de forbedrede veste at beskytte alle vitale områder, med langt tættere nanopolymerplader, inklusiv hovedårer og følsomme nerveklynger. Sammenlignet med normale rumvæsenveste, har den forbedrede dragt det dobbelte antal nanorør per kvadratcentimeter. Som resultat er det næsten umuligt at trænge igennem pladerne med almindelige skydevåben, og selv de blødere dele som dækker led kan stoppe kugler med alarmerende lethed.
Som jeg nævnte før, lægger dragten vægt på beskyttelse fremfor mobilitet. De store beskyttelsesplader kommer i vejen for bæreren uanset hvilken art eller størrelse han måtte være, og det tætte materiale brugt, er så tungt at den samlede vægt vil sløve selv en Ortnok ned. Der er utallige miniservoer og andre mekaniske dele, der hjælper med at håndtere vægten, mens deres overordnede effekt er begrænset. Der er integreret andet udstyr ind i vestene til at hjælpe med sigtning og syn. De er ret interessante og vi kan måske genskabe nogle af dem som våbenforbedringer.
Rumvæsenerne ser ud til at have udviklet disse veste med krigen mod mennesker i baghovedet. Udover at være næsten skudsikre, er deres opførsel overfor lasere, brændende våben og plasmavåben meget bedre end normale rumvæsenveste, selvom de er noget sårbart overfor partikelvåben. Rumvæsenerne der bærer disse veste vil kun lide minimal skade ved at gå igennem åben ild eller kortere skudsalver fra vores flammekastere, men længere tids udsættelse vil stadig opvarme dragten og koge rumvæsenet inden i.
Den gode nyhed er at vestene ikke fuldstændig omslutter rumvæsenet, hvilket efterlader noget hud og luftveje udsat for almindelig luft. Det betyder at nervegas stadig er effektivt, selvom det vil tage gassen længere tid at nå fuld effekt.
Rumvæsendragten vil ikke passe vores tropper uden ændringer, som vil kritisk svække den. Vi har lavet nogle enkelte forsøg på at genskabe nanopolymerne, men vores værkstedsmaskineri er for nuværende ude af stand til at væve så mange nanorør samtidigt. Jeg har dog nogle ideer til hvordan vi kan opgradere det, samt nogle designs for nogle nye veste, som drager fordel af disse opgraderinger. Forslaget skulle være i din indbakke nu.
Nu må de venligst undskylde mig. Jeg burde have været i seng for tolv timer siden, og jeg tror at mine øjne er begyndt at bløde. Godnat!
-- Kommandør Navarre